Prøv brudekjoler og festkjoler på brudens polterabend
En polterabend er en festlig dag, hvor I i fællesskab skal fejre bruden inden hendes store dag. Når venner og brud er samlet, er det dog også en oplagt mulighed for at prøve kjoler til bryllupsdagen. På den måde kan I nemlig nyde godt af hinandens overvejelser og idéer til, hvordan det bliver et bryllup helt efter brudens hoved.
Overrask bruden med kjoleprøvning sammen med alle veninderne
Bruden har med garanti et utal af idéer om, hvordan hun gerne vil se ud på hendes store dag. Nogle gange kan det dog være rart med lidt ekstra hjælp, når man skal finde den helt rigtige kjole. Her er veninderne uundværlige, og derfor kan I gå sammen og lade bruden prøve brudekjole til polterabenden.
Der er både de nærmeste venner og familien i forvejen samlet for at fejre bruden. Brudekjolebutikker inviterer gerne både bruden, venner og familie indenfor, når bruden skal prøve kjoler til dagen. Sørg dog for, at I ikke kommer for mange. Ofte vil butikken have en begrænsning på, hvor mange de har plads til i butikken.
Tag de vigtigste med, når du skal prøve kjole
Det er en god idé, at du har allierede med, når du skal prøve din brudekjole. Her er gode venner oplagte at invitere med, fordi de forstår dig og dine ønsker. Hvis du skal prøve kjoler for første gang, er den en god idé, at du som udgangspunkt har en idé om silhuet og prisklasse, før du træder ind i brudekjolebutikken.
Når du først står omgivet af hvidt tyl og store skørter, kan det nemlig være ret overvældende. Samtidigt vil dine venners drømme kunne risikere at aflede dig fra den vision, du har i hovedet. Når det gælder brudepigekjolerne, kan du bedre lade veninderne tage over. Det er jo trods alt dem, der skal have dem på.
Find brudepigekjoler sammen til polterabenden
Hvis du står og skal bruge brudepigekjoler, der matcher dit bryllup, så er polterabenden en god dag at overraske brudepigerne med at prøve kjoler. Når veninderne er samlet kan du lettere overskue modeller og farver på kjolerne.
På samme tid kan de give deres besyv med, hvorvidt kjolerne er behagelige at bevæge sig i og ser ud. Det er nemlig vigtigt, at dine brudepiger føler sig godt tilpas, så de kan holde ud til dagen og den efterfølgende fest. Her kan du finde forslag til bryllupsgæsternes kjoler, så du har en idé om, hvad du leder efter.
Vælg det rigtige look til dagen
Hvis I vil ind og prøve kjoler til polterabenden, så er det en god idé, at I gør det tidligt på dagen. Særligt hvis I har planer om at drikke alkohol på dagen, bør I vente til efter, I har prøvet kjoler.
Det er bedst ikke at være beruset, når I skal ind i en dyr butik og prøve dyre kjoler. Både for butikkens personales skyld, men lige så meget for at I ikke risikerer at tage et forkert valg i kampens hede.
Mangler du at finde på flere gode aktiviteter til en kommende polterabend, så tjek denne guide.