Polterabend ideer

Skal I arrangere en polterabend? Så har I måske brug for en hjælpende hånd. Både i forhold til at finde gode polterabend ideer og når I skal planlægge dagens forløb.

Måske skal I endda arrangere dagen i fællesskab med mange andre og har brug for gode råd til, hvordan I nemmest får planlagt en sjov polterabend for hende eller ham, der skal giftes.

Her på siden kan I læse alt, der er værd at vide om polterabend, få tips til planlægningen og ikke mindst masser af polterabend ideer for både de vilde, de rolige og dem midt imellem.

Polterabend traditionen

Selve ordet polterabend er sammensat af de to tyske ord ”Polter” og ”Abend”, som betyder henholdsvis ”buldre” og ”aften”.

Traditionen med at holde en polterabend menes at stamme helt tilbage fra begyndelsen af vores tidsregning. Her var der nemlig tradition for, at man aftenen inden brylluppet holdt fest og smadrede lertøj for at jage det onde væk inden ægteskabet blev indgået.

I nyere tid begyndte polterabender at gøre deres indtog i 1950’erne, hvor brudens far inviterede de øvrige mænd i familien – inklusive brudgommen – på middag og efterfølgende herresnak. Både for at lære sin kommende svigersøn at kende, give ham et par formanende ord med på vejen og fejre hans sidste aften som ungkarl.

Derfra har polterabend traditionen udviklet sig til sin nuværende form, og er i dag en festdag for både den kommende brud og den kommende brudgom. Enten hver for sig eller sammen.

De første polterabender - i stil med dem vi kender i dag - blev rigtigt populære i 1980’erne og derfra har det udviklet sig til at være noget, de fleste kommende brudepar oplever inden deres bryllup. For nogles vedkommende er en polterabend for hende eller ham endda noget, der bliver set lige så meget frem til som selve brylluppet.

Sådan foregår en polterabend

Når I leder efter polterabend ideer, finder I sikkert mange forslag til, hvordan en polterabend kan foregå.

Lige fra de afslappede polterabender, som blot minder om en hyggelig fest med veninderne eller kammeraterne, til de mere ekstraordinære polterabend ideer, som inkluderer storbyrejser eller skiture til vores nabolande.

De fleste polterabender har dog en nogenlunde fast drejebog, I kan benytte, når I skal planlægge en sjov dag for bruden eller brudgommen og derfor leder efter polterabend ideer.

I får ideer til alle 7 elementer længere nede i artiklen, men kan kort læse om dem alle her:

  1. Overraskelsen. De fleste brude og brudgomme ved ikke, de skal på polterabend – eller ”poltres” som det også kaldes. Det første element I skal finde polterabend ideer til, er derfor selve overraskelsen. Mange kombinerer overraskelsen med fælles morgenmad, der skyder dagen i gang.
  2. Udklædning. Mange vælger at klæde den kommende brud eller brudgom ud. Enten fint og fornemt eller iøjnefaldende og underholdende.
  3. Første aktivitet. De fleste polterabender har mindst to aktiviteter i løbet af dagen. Der er heldigvis masser af polterabend ideer at vælge imellem, så I nemt kan finde noget, der er sjovt for alle.
  4. Frokost. Der bliver ofte drukket alkohol under en polterabend og for at kunne holde jer i gang hele dagen, skal I huske at spise.
  5. Anden aktivitet. Efter frokost er det tid til endnu en af de aktiviteter, I har fundet i jagten på polterabend ideer. Måske kan I også nå en tredje. Enten inden eller efter aftensmaden.
  6. Aftensmad. Når dagens aktiviteter er overstået, er det tid til at indlede selve polterabend festen. Det gøres som regel med fælles aftensmad – enten hjemme eller på restaurant.
  7. Fest. Efter maden er det tid til at feste. I mange tilfælde sammen med den anden parts polterabendselskab. Nogle tager også videre i byen på pubcrawl eller lignende.

Før I planlægger polterabend

Inden I går i gang med at finde polterabend ideer og planlægge dagen, er det vigtigt, I stiller jer selv et helt centralt spørgsmål: Er bruden eller gommen interesseret i en polterabend?

Det er nemlig ikke alle, der bryder sig om overraskelser eller ideen om en polterabend. Her er det vigtigt, at I husker, det er for brudens eller gommens skyld, at I overhovedet leder efter polterabend ideer.

Har vedkommende sagt, de ikke ønsker en polterabend – eller har I en fornemmelse af, at bruden eller gommen helst er fri – så drop ideen om en polterabend. Det skulle gerne være en god oplevelse, der styrker alles indbyrdes forhold og ikke det modsatte.

At der ikke skal holdes en decideret polterabend, betyder i øvrigt ikke, at der ingenting skal ske. Måske skal I blot omtænke konceptet og i stedet for at vælge blandt de mange klassiske polterabend ideer finde på noget mere afslappet: En hyggelig brunch i byen med alle brudens veninder - eller en tur ud at spise og i biografen med gommen.

Det kan også være den kommende brud eller brudgom gerne vil have en polterabend, men foretrækker at dagen er fælles. Er det tilfældet, så tag højde for det, når I leder efter polterabend ideer. En polterabend behøver ikke være en abefest uden hæmninger med kvinder og mænd hver sig. Det kan også være en sjov og hyggelig fælles dag.

Med andre ord: Sæt jeres egne ønsker og ideer til polterabend i baggrunden og tag i stedet udgangspunkt i det kommende brudepar og deres personligheder.

Er der tvivl om den kommende brud eller brudgoms ønsker, så spørg dem eventuelt direkte. De fleste brudepar ved i forvejen godt, at der sandsynligvis kommer en polterabend, så du ødelægger ikke overraskelsen ved at stikke en føler ud. Det vil nemlig stadig være en overraskelse hvor, hvordan og med hvem polterabenden kommer til at foregå.

Planlægning af polterabend

Når I har fået på det rene, om der ønskes en polterabend og om der er særlige hensyn at tage til dagens forløb, kan den egentlig planlægning og indhentning af polterabend ideer gå i gang.

I den indledende fase er der 3 ting, der er vigtige at få styr på med det samme.

Hvem skal planlægge polterabend?

Der er ingen egentlig regel for, hvem der skal planlægge polterabend. Ofte vil det være brudens søster eller nærmeste veninder eller gommens bror og nærmeste venner i fællesskab. For at I ikke ender med at planlægge to parallelle polterabender til samme person, er det dog en god idé hurtigt at få defineret, hvem der skal være med til at finde polterabend ideer.

Den nemmeste planlægning af polterabend får I desuden, hvis I er så få som muligt. Det er nemlig langt lettere at blive enige om, hvilke polterabend ideer I skal vælge, hvis I er 2 personer der planlægger fremfor 14.

Vent i øvrigt gerne mindst en uges tid fra indbydelsen til brylluppet er modtaget, til I går i gang med at planlægge og finde polterabend ideer.

For mange er modtagelsen af indbydelsen en overraskelse - og det er ærgerligt at få invitation til en polterabend, inden man overhovedet har fået at vide, man skal til bryllup. Det bør også være brudeparret, der får lov til at overraske de inviterede og bryde nyheden – og det snyder I dem for, hvis I er for hurtigt ude.

Samtidig forebygger I tvivl og ængstelse hos de andre gæster ved at vente. For når man ikke har modtaget en bryllupsinvitation, men bliver inviteret til polterabend, hvordan skal man så forholde sig?

Derfor: Vent med at byde op til polterabendplanlægning indtil I er sikre på, at alle har modtaget deres invitationer.

Hvem skal med til polterabend?

Der findes ingen regler for, hvem der skal med til polterabend og dette punkt i jeres planlægning er ofte et af de første, der kan volde jer besvær.

Nogle vil nemlig være af den holdning, at det kun er venner og veninder samt familiemedlemmer i samme generation som bruden eller gommen: Søskende, fætre/kusiner og lignende. Andre inviterer derimod også forældre og svigerforældre med, fordi der er et tæt forhold mellem bruden/gommen og de respektive parter.

Nogle inviterer alle gæster af hunkøn til brudens polterabend og alle gæster af hankøn til gommens. Andre tager udgangspunkt i, hvordan relationen er imellem bruden og gommen samt gæsterne til deres polterabend. Nogle gange er det nemlig mere oplagt, at brudens fætter er med til brudens polterabend i stedet for gommens, som han måske slet ikke kender.

Når I skal finde polterabend ideer og planlægge, hvem der skal med, kan det derfor være svært at blive enige. Her er det endnu engang vigtigt, at I tager udgangspunkt i, hvem der skal giftes og hvordan de er som personer.

Har bruden mange venner og nære familiemedlemmer af hankøn – eller omvendt – kan det bedste valg være en fælles polterabend. Det samme gælder, hvis gommen risikerer en polterabend med ganske få deltagere på grund af en lille familie eller få kammerater – eller hvis brylluppet er lille og antallet af gæster derfor lavt.

Om der skal forældre og svigerforældre med til polterabend eller ej bør bero på, hvad I tror bruden eller gommen vil foretrække. Har gommen et fantastisk forhold til sin svigermor – eller bruden et nært venindeagtigt forhold til sin mor – er det oplagt at de begge skal med.

Det bedste I kan gøre, når I planlægger og finder polterabend ideer, er dog at spørge brudeparret selv eller den eventuelle toastmaster, som er angivet i indbydelsen. Ofte har parret selv lavet en liste over dem, der skal med til polterabend.

Som minimum bør I desuden altid sikre jer en gæsteliste til brylluppet, så I ikke risikerer at komme til at glemme vigtige bryllupsgæster, som også bør have en invitation til polterabenden. Det er ærgerligt at misse brudens kusine eller gommens kollega, fordi I ikke havde et overblik over potentielle deltagere.

Hvornår skal der holder polterabend?

Det vigtigste for, hvornår I skal holde polterabend, er naturligvis, at det passer ind i brudeparrets planer. Tjek derfor om brudeparret har andre planer i forvejen på de datoer, I har I spil – såsom ferie, andre fester de selv skal til eller lignende.

En god måde at sikre sig, der er plads i brudens eller gommens kalender er at få en af jer, der planlægger polterabend, til at lave en aftale med vedkommende. Gerne af den slags, der varer hele dagen. Så er I sikre på, at bruden eller gommen rent faktisk har kalenderen fri i polterabendens fulde længde.

Er der børn eller dyr, der skal arrangeres pasning af, er det også vigtigt, at I undersøger om bedsteforældrene eller den faste barnepige – alternativt den del af brudeparret som måske ikke skal poltres samme dag – har kalenderen fri.

Fastsæt gerne to eller tre datoer, hvor det hele kan gå op i en højere enhed og lav herefter en afstemning blandt deltagerne til den kommende polterabend og se, hvilken dag flest har mulighed for at deltage.

At finde en dato hvor alle kan deltage vil være svært og især i forhold hertil, må der ofte indgås kompromiser.

Kan I kun finde én dato, hvor I kan føre jeres polterabend idéer ud i livet, må I tage udgangspunkt i, at dem der kan deltage, sørger for at give bruden eller brudgommen en god dag. Dem der ikke kan, må derimod ændre egne planer eller måske nøjes med at deltage i dele af dagen, hvis muligt. Husk endnu engang at polterabenden er for brudeparrets skyld og ikke gæsternes.

I forhold til tidspunkt, er det mest almindelige at holde polterabend en måneds tid inden brylluppet. I princippet kan I dog holde polterabend, når I vil, og jeres polterabend ideer kan lade sig gøre.

Undgå dog gerne weekenden inden brylluppet, da mange brudepar har nogle praktiske ting i forbindelse med deres store dag, som ofte skal nås hér.

Lad også være med at holde polterabend aftenen inden brylluppet – også selvom traditionen oprindeligt var sådan. De færreste brude og brudgomme vil bryde sig om at møde op trætte og uoplagte til en af de største dage i deres liv.

Pris på polterabend

Når der skal findes polterabend ideer - og i øvrigt planlægges polterabend - er prisen et centralt omdrejningspunkt for mange. Det er helt naturligt. I forvejen kan det være dyrt at skulle til bryllup som gæst, når man regner både tøj, gave, transport og eventuel overnatning ind i budgettet.

Når I skal finde et prisniveau til jeres polterabend, er det derfor vigtigt at tage hensyn til, at det ikke er alle, der har lige så meget luft i budgettet. Jo lavere pris på polterabend, jo flere vil som regel kunne deltage.

Dagen kan desuden hurtigt løbe op prismæssigt, hvis der både skal købes 3 måltider – hvoraf nogle måske er på restaurant – drikkevarer, lejes transport og arrangeres forskellige polterabend aktiviteter.

Nogle polterabender løber derfor nemt op i 1000 kroner og måske endda mere. Det kan udelukke nogle deltagere og derfor kan det være en god idé at kigge på, hvordan den samlede pris på polterabend kan bringes ned.

En god pris at sigte efter, når I skal finde polterabend ideer, er generelt 500 kroner pr. deltager. For nogle deltagere vil 500 kroner stadig være mange penge, men I kan eventuelt gøre det muligt for deltagerne selv at tilvælge og fravælge dele af dagen, hvormed prisen pr. deltager til polterabend kan blive lavere.

En måde at gøre prisen på jeres polterabend lavere kunne være at:

  • Vælge 2 aktiviteter i steder for 3.
  • Rykke starttidspunktet til over middag. Dermed sparer I to måltider, men har stadig tid til samme antal aktiviteter.
  • Lade en af aktiviteterne være for bruden eller gommen alene – for eksempel massage, ansigtsbehandling eller en tur i svævefly.
  • Undersøg mulighederne for aktiviteter, der ikke koster penge. Dem kan du finde forslag til længere nede i artiklen.
  • Smøre hjemmelavede sandwich til frokost i stedet for at tage på restaurant.
  • Lave sammenskudsgilde om aftenen, hvor alle medbringer en ret til fælles buffet, i stedet for at bestille mad udefra.
  • Arrangere transport og samkørsel i egne biler.
  • Lade deltagerne selv medbringe drikkevarer – så slipper deltagerne for at betale for noget, de alligevel ikke selv drikker og får således også indflydelse på deres egne udgifter til dagen.

Når I skal regne prisen på polterabend ud, skal I samtidig huske at indregne alle udgifter, så jer der planlægger, ikke ender med en større regning end forventet.

Husk derfor alt fra servietter og udklædning til den mad og de drikkevarer bruden eller gommen skal have i løbet af dagen. Tag også højde for om dem der lægger bil til i løbet af dagen ønsker benzinpenge.

Tips til planlægning af polterabend

Når I har fundet deltagerne, datoen og prisen er det tid til at sammensætte selve jeres polterabend. Her får I 3 gode tips til en veltilrettelagt dag.

Tænk strategisk når I planlægger jeres polterabend program

Planlæg jeres polterabend ideer og aktiviteter dagen igennem, så de matcher deltagernes tilstand. Skal der køres gokart eller klatres i træer? Så læg denne aktivitet først på dagen, hvor alle endnu er ædru. Ikke kun på grund af sikkerhedsmæssige årsager, men også rent praktisk fordi polterabend aktiviteter af denne slags fra arrangørens side kræver, at I ikke er spirituspåvirkede.

Omvendt kan det være sjovere at vente med de mere underholdende polterabend ideer til sidst på dagen, hvor de fleste ofte vil være småberusede og have endnu lettere til latter og løssluppenhed.

Vælg aktiviteter der passer til bruden eller gommen

Er bruden gravid? Har gommen problemer med ryggen? Så vælg de polterabend ideer der tager hensyn til dette. Har brudeparret spædbørn, så tag også højde for denne situation ved at vælge aktiviteter, der gør det muligt for bruden at amme sin baby og i øvrigt have den lille med.

Ved I desuden at gommen er højdeskræk, er det samtidig en god idé at fravælge polterabend ideer, der bliver ubehagelige af samme årsag. Er bruden allergisk overfor heste, er en ridetur på stranden desuden heller ikke en god idé.

Start og slut dagen samme sted

I gør det nemt for deltagerne, hvis I starter og slutter dagen samme sted. På den måde kan deltagerne efterlade skiftetøj, drikkevarer og eventuel mad til sammenskudsgilde samme sted, som det efterfølgende skal bruges, når dagens aktiviteter er overstået.

Forslag til at overraske bruden eller gommen

En god polterabend starter med at bruden eller gommen bliver oprigtigt overrasket over, at I ankommer. Hvordan I gør dette, skal også planlægges.

En klassisk måde at starte en polterabend på er ved at overraske vedkommende derhjemme ved at møde op om morgenen med rundstykker. Der er dog masser af andre muligheder for en overraskelsespolterabend.

  • Aftal vedkommendes polterabend med chefen og overrask bruden eller gommen på jobbet.
  • Lav en aftale med den kommende brud eller gom om en cafétur, tag toget eller bilen og lad polterabendselskabet stå og tage imod med flag på perronen eller parkeringspladsen.
  • Arrangér et surpriseparty hjemme hos bruden eller gommen og vær klar, når vedkommende kommer hjem fra gåturen med hunden eller turen i supermarkedet.

Ideer til jeres polterabend

Når I har alt det praktiske på plads, er det tid til at dykke ned i de mange sjove polterabend ideer.

I afsnittene herunder finder I alle vores gode forslag til polterabend aktiviteter, inddelt efter type. Dermed kan I nemt kigge de polterabend ideer igennem, som passer til netop ham eller hende, der arrangeres polterabend for.

Der er både polterabend ideer som alle i selskabet kan deltage i og polterabend ideer der er tiltænkt bruden eller gommen alene.

Polterabend ideer til hende og ham

Leder I efter særlige polterabend ideer med aktiviteter, der kun er tiltænkt bruden eller gommen? Så finder I flere forslag som vedkommende sent vil glemme her.

Viser 8 ud af 8 resultater

Faldskærmsudspring

Den ultimative actionoplevelse og en klassiker indenfor de mere vilde polterabend ideer. Faldskærmsudspring er muligt i hele landet og er for både mænd og kvinder. Polterabend ideer af denne type kan dog være et vovet valg, hvis ikke I er sikre på, det er noget for bruden eller gommen. Stik derfor gerne en føler ud, inden I booker og betaler.

Pris fra: 1950 DKK.

Læs mere / KøbTil toppen

Svæveflyvning

Det er noget helt særligt at være oppe i et svævefly, hvor den eneste lyd er vinden der suser, mens landskabet kan ses fra luften. En tur i svævefly er en af de mere rolige actionoplevelser og kan bruges af alle.

Pris fra: 345 DKK.

Læs mere / KøbTil toppen

En helikoptertur

At flyve i helikopter er noget, de færreste er vant til og derfor kan helikopterflyvning også være en sjov polterabend aktivitet. Ofte er der mulighed for et par ekstra passagerer, og holder I fælles polterabend for bruden og gommen, er det oplagt at sende dem i luften sammen.

Pris fra: 599 DKK.

Læs mere / KøbTil toppen

Ballonflyvning

En tur i luftballon for bruden og gommen - eller for den ene part i selskab med den nærmeste ven – er også en kæmpe oplevelse og blandt de mere ekstraordinære polterabend ideer. Imens kan resten af selskabet hygge på jorden med snacks, drikkevarer og hyggelig stemning.

Pris fra: 2395 DKK.

Læs mere / KøbTil toppen

Dykning

Der findes en anden verden under vandet og dykning er en af de polterabend ideer, der er meget populære, når bruden eller gommen skal forkæles med en anden oplevelse, end de er vant til. Der kan enten dykkes ved kysten, i svømmehaller eller akvarier.

Pris fra: 399 DKK.

Læs mere / KøbTil toppen

Kitesurfing

Luft og vand kombineres under kitesurfing og med en aktiv polterabend ide af denne type, er der masser af action for den kommende brud eller brudgom. Aktiviteten tager en times tid, men vil kunne mærkes i kroppen længe efter.

Pris fra: 599 DKK.

Læs mere / KøbTil toppen

En tur i racerbil

Har bruden eller gommen fart i blodet, er en tur i en racerbil en oplagt polterabend ide. Der kan også køres off road eller djævleræs. Du kan også vælge en F1 simulator eller en tur i gokart, hvis du vil have samme slags oplevelser en anelse billigere. 

Pris fra: 225 DKK.

Læs mere / KøbTil toppen

Wellness

Der er naturligvis også polterabend ideer til brud og gom af den mere rolige slags. Massage, ansigtsbehandling og skønhedsbehandlinger er for både ham og hende og der er masser af muligheder.

Pris fra: 425 DKK.

Læs mere / KøbTil toppen

Aktive polterabend ideer

Skal der ske lidt ud over det sædvanlige? Og må der gerne komme en smule sved på panden? Så er nedenstående polterabend ideer oplagte.

Viser 7 ud af 7 resultater

Wakeboard

Et wakeboard er for vandsport, hvad snowboard er for ski. Her er således tale om en både udfordrende og actionpræget polterabend aktivitet på vand. Aktiviteten kræver en nogenlunde fysik, men kan sagtens prøves af nybegyndere

Pris fra: 300 DKK.

Læs mere / KøbTil toppen

Escape room

En af de nyere polterabend ideer er escape room. Kort fortalt går aktiviteten ud på, at man som hold enten bliver holdt som gidsel og skal finde vej ud – eller sammen skal løse en mord- eller krimigåde. Escape room er for alle, men forbered jer på at blive forskrækkede undervejs.

Pris fra: 560 DKK.

Læs mere / KøbTil toppen

Skydning

Det er de færreste, der går rundt og skyder til daglig – og en polterabend er derfor et oplagt tidspunkt at prøve aktiviteten af. Der kan både skydes med pistol ude og inde eller efter lerduer i det fri.

Pris fra: 549 DKK.

Læs mere / KøbTil toppen

Paintball

En klassiker indenfor polterabend ideer er paintball. Her får alle deltagere mulighed for at skyde hinanden og aktiviteten får både smil og sved på panden frem – og måske et lille blåt mærke eller to.

Pris fra: 1199 DKK.

Læs mere / KøbTil toppen

Gokart

En anden favorit, når det kommer til polterabend ideer, er gokart. Aktiviteten er for alle, der kan sidde i en gokart og sjov for de fleste. Risikoen for at komme til skade er meget lille, men chancen for action stor.

Pris fra: 120 DKK.

Læs mere / KøbTil toppen

Klatring

Der findes masser af muligheder for at klatre i hele landet. Både udendørs i trætoppene og indendørs på store klatreanlæg. Klatring kræver en nogenlunde fysik, men kan ellers prøves af alle og de fleste steder kan man selv tilpasse sin indsats til egne evner. Det gør det muligt for de fleste at være med.

Pris fra: 70 DKK.

Læs mere / KøbTil toppen

Kano og kajak

Skal jeres polterabend foregå på vandet i en mellemting mellem action og afslappethed? Så er en tur i kano eller kajak en sjov og hyggelig polterabend aktivitet. Det er muligt at sejle i kano og kajak mange steder og turen kan vare alt fra 1 time til hele dagen.

Pris fra: 200 DKK.

Læs mere / KøbTil toppen

Rolig polterabend

Skal dagen være afslappende eller tage hensyn til fysiske begrænsninger, er de mere rolige polterabend ideer herunder en overvejelse værd.

Viser 5 ud af 5 resultater

Spa

Tag i spabad hele selskabet og nyd de afslappende omgivelser, mens I hygger jer og har det sjovt. I kan eventuelt tilkøbe en behandling til bruden eller gommen. Mange steder er der også mulighed for at nyde en brunch eller lækker chokolade i forbindelse med spaoplevelsen.

Pris fra: 395 DKK.

Læs mere / KøbTil toppen

Smagsoplevelser

En anden af de hyggelige polterabend ideer til en rolig dag, er forskellige muligheder for smagninger. Der er både chokoladesmagning, ølsmagning, vinsmagning, romsmagning, ginsmagning og meget mere.

Pris fra: 199 DKK.

Læs mere / KøbTil toppen

Madlavningskurser

En god ægtefælle kan lave mad. Derfor er det oplagt med et madlavningskursus, når I skal finde afslappede polterabend ideer. I kan komme på kursus i alt fra flødeboller til pizza og begge dele er lige underholdende.

Pris fra: 198 DKK.

Læs mere / KøbTil toppen

Maling

Om I ligefrem kan lære at male, er måske så meget sagt, men I kan i hvert fald prøve det af, hvis I vælger denne polterabend aktivitet. Som ekstra krydderi kan I vælge at forære bruden eller gommen jeres malerier efterfølgende til minde om dagen.

Pris fra: 349 DKK.

Læs mere / KøbTil toppen

Sejlture

Uanset om I tager på kanalrundfart i København eller oplever Lillebælt eller Aalborg fra søsiden, er det hyggeligt at sejle. Det kræver ingen særlig fysik og stemningen på vandet er altid speciel. Her er derfor endnu en rolig polterabend ide, der passer til de fleste.

Pris fra: 200 DKK.

Læs mere / KøbTil toppen

Udklædning til polterabend

Det er lidt forskelligt, om der skal bruges udklædning til polterabend. Nogle synes det er sjovt at lade bruden eller gommen være klædt ud, mens andre ikke bryder sig om det.

En god mellemting er at lade bruden bære diadem og et bride-to-be skråbånd eller give brudgommen en høj hat og butterfly på under vedkommendes polterabend.

Uanset om I vælger den ene eller anden løsning, kan I finde det hele online. F.eks.:

Gratis polterabend ideer og aktiviteter

I kan holde de samlede udgifter til jeres polterabend nede ved at kombinere de forskellige polterabend ideer ovenfor med gratis aktiviteter på dagen.

Her får I forslag til polterabend ideer, der ikke koster penge.

Lav en quiz. Det kræver en smule forberedelse, men er gratis og sjovt. En klassisk quiz til polterabend er at stille både bruden og gommen en række spørgsmål om hinanden og se, om modparten kan svare. Holder i fælles polterabend kan I også lave en quiz, hvor målet er at brudeparret svarer det samme på en række spørgsmål.

Salg af kindkys. En af de mere klassiske polterabend ideer, som ikke koster penge, er at klæde bruden eller gommen sjovt ud og lade vedkommende sælge kindkys i gågaden. Det får smilene frem hos både deltagerne og mange andre i byen – og er tilpas pinligt for den, der skal poltres.

Gaverunde. Lad alle deltagere tage en lille gave eller indpakket ting med til bruden eller gommen, som symboliserer noget unikt ved deres relation. Lad vedkommende pakke gaven op og gætte hvem gaven er fra – og lad så modtageren fortælle historien bag. Det kan der gå lang tid med og imens kan I skåle og hygge. Enten hjemme eller udendørs i en park eller på en strand, hvis vejret tillader det.

Brug naturen. Der er masser af fine naturoplevelser rundt omkring i landet og disse kan I fint integrere i jeres polterabend. Særligt hvis I er et mindre selskab, kan I arrangere en udflugt til smukke steder som Møns Klint, Nationalpark Thy eller Vadehavet. Pak mad og drikkevarer og få en hyggelig dag med relativt få udgifter.

Book en produktpræsentation. Der findes mange firmaer, der tilbyder homeparties og gerne kommer forbi og demonstrerer enten skønhedsprodukter, sexlegetøj og modetøj og det velkendte Tupperware. Det koster som regel ikke noget, men kan være både hyggeligt og underholdende.

Udover at vælge gratis polterabend aktiviteter kan I desuden holde jeres polterabend pris nede ved at:

  • Undgå café- og restaurantbesøg og i stedet fordele madudgifterne deltagerne imellem. Nogle køber rundstykker, andre sørger for frugt – og nogle bager pølsehorn til eftermiddagssnacken.
  • Vælge aktiviteter tæt på hjemmet, så transportudgifterne kan holdes nede eller helt udelades.
  • Sørge for, at hver enkelt deltager selv tager sine drikkevarer med. Så ender I heller ikke med et stort restlager, når jeres polterabend er slut.
  • Købe udklædningstøj i en genbrugsbutik og eventuelt lade turen hertil være første polterabend aktivitet.

Mad til polterabend

Uden mad og drikke dur helten ikke. Heller ikke når der er polterabend. De fleste polterabender har 3 måltider, afhængig af hvornår programmet starter: Morgenmad, frokost og aftensmad. Derudover er det nødvendigt med snacks, der kan bruges til at tanke energi op med i løbet af dagen og om aftenen.

Mange vælger at lade et eller flere måltider foregå på en restaurant eller bestiller mad til levering udefra. Andre fordeler opgaverne alle deltagere imellem og sørger derigennem for, at der er mad til alle.

Uanset hvad er ”keep it simple” nøgleordet. Det gør planlægningen nemmest og billigst.

Morgenmad

Her kommer I langt med rundstykker, smør, ost i skiver, en enkelt slags pålæg, pålægschokolade samt juice og kakao. Mere er der som regel ikke brug for, når I starter jeres polterabend først på dagen og skal videre til en masse sjove polterabendaktiviteter.

I kan dog naturligvis sagtens lave en mindre brunch ved at lade hver enkelt deltager stå for en specifik slags brunchtilbehør. Har I et tætpakket program, er en hurtig morgenmad dog altid værd at overveje.

Frokost

I mange tilfælde vil de fleste allerede være på farten - og måske endda færdige med den første af jeres valgte polterabend ideer - når det er frokosttid. Derfor er det smart med en frokost, som nemt og hurtigt kan serveres dér, hvor I er.

Her er færdigsmurte sandwich, hjemmebagte pølsehorn eller pølser og flutes, som kan grilles på en engangsgrill, oplagte valg. Det kræver dog en smule forberedelse.  Er I mere til en nem løsning – som stadig er forholdsvis billig – kan I bestille en stak pizzaer på det lokale pizzeria.

Vælger I derimod at tage ud at spise, bør I bestille bord, så I er sikre på, der er plads til hele selskabet. Når I skal vælge tidspunkt, så sørg for at give jer selv god tid. De fleste polterabender kommer hurtigt bagud i forhold til tidsplanen, så bestil hellere tid lidt senere end I reelt regner med at ankomme til caféen eller restauranten.

Snacks

Gode snacks i løbet af dagen er mad, I kan spise stående og med én hånd. Her er frugt og udskåret grønt oplagt, ligesom müslibarer, småkager og eventuelle rester fra jeres frokost er det.

Er der tale om en polterabend med masser af alkohol, er det desuden vigtigt at få en smule salt indenbords. Husk derfor også saltkiks, chips eller andre salte snacks til dagen.

Aftensmad

En nem løsning er at bestille mad til jeres polterabend udefra. Det kan være lige fra den lokale grillbar til lækre tapas eller klassisk ud-af-huset mad fra en af de lokale leverandører.

En billigere løsning er, som tidligere nævnt, et sammenskudsgilde hvor hver enkelt gæst medbringer en ret til det fælles bord. I løser nemmest opgaven ved at sætte jer ned og lave en liste over, hvad der er brug for – og lade deltagerne selv melde tilbage med, hvad de gerne vil medbringe.

I kan også selv sætte navne på opgaverne, når I sender invitationerne ud, og lade deltagerne bytte indbyrdes, hvis de har brug for dét.

Mad som er nemt at lave i forvejen og blot opvarme eller sætte direkte på bordet er for eksempel:

  • Lasagne
  • Blandet salat
  • Frikadeller
  • Flutes
  • Kartoffelsalat
  • Pizza
  • Pølser

Huskeliste til polterabend

At planlægge en sjov dag, og vælge mellem de mange polterabend ideer, kan være en stor opgave – og det er nemt at komme til at glemme noget.

Derfor har vi som afslutning på artiklen lavet en huskeliste, I kan krydse af ved. Så er I sikre på, I får taget højde for det hele.

Ting I skal gøre:

  • Vælge 2-4 tovholdere, der står for al planlægning.
  • Indhente gæsteliste.
  • Invitere alle polterabendgæster.
  • Fastsætte en dato.
  • Vælge mødetidspunkt.
  • Vælge mødested.
  • Reservere brudeparrets kalender.
  • Arrangere dækhistorie for at kunne overraske bruden eller gommen.
  • Booke barnepiger eller hundepasser.
  • Vælge aktiviteter bland de forskellige polterabend ideer.
  • Booke de valgte aktiviteter.
  • Booke bord hvis I skal spise ude.
  • Bestille mad, hvis I skal have mad ud af huset.
  • Vælge lokation til aftenens polterabendfest.
  • Arrangere transport.

Ting I skal skaffe:

  • Morgenmad
  • Frokost
  • Snacks
  • Aftensmad
  • Drikkevarer
  • Bestik, service og servietter eller pynt til polterabend
  • Udklædning
  • Musik til festen

Og husk så at give både hende og ham der skal giftes en uforglemmelig polterabend med fokus på samvær, sjov og minder for livet.