5 ting du skal bruge, når en studerende skal giftes

Skal én af dine rigtig gode studiekammerater giftes? Studietiden er fantastisk til at skabe gode relationer, og du vil sikkert gerne gøre lidt ekstra ud af den store dag for din ven. Det er nemlig vigtigt, at du sørger for en uforglemmelig polterabend og bryllupsdag til den, som du holder af.

Her får du fem vigtige ting, du skal være opmærksom på, når en studerende skal giftes.

Husk at sørge for at gå udenom eksaminer i planlægningen

Når der skal arrangeres polterabend, er det vigtigt, at I sørger for at tænke eksamensplaner og studiedage med i jeres planlægning. Hvis I går på samme studie, kan I let få planerne til at gå udenom hektiske eksamensdage.

Går jeres veninde eller ven på et andet studie, er det en god idé at alliere jer med én fra samme studie som bruden eller grudgommen. I er nemlig nødt til at sørge for, at planlægningen ikke ramler ind i vigtige ting på studiet.

Find de rigtig pinlige billeder fra studietiden frem

Hytteture, studieture og gode byture hører med til studietiden. Derfor har I garanteret også et utal af sjove billeder af bruden eller brudgommen. Ofte ender billeder i dag med blot at ligge i telefonens kamerarulle.

Når der skal holdes polterabend og bryllup, kan I derfor samle de ekstra gode billeder sammen til en fotobog, et pinligt slideshow eller en sød collage. På den måde har den studerende også et rigtig godt minde fra sin studietid.

Spil Beer Pong sammen på fredagsbar-manér

I har med garanti stået til utallige fredagsbarer, hvor der er blevet drukket øl ovenpå en uges intens studietid. Ofte involverer det også det kendte spil Beer Pong, hvor I har udfordret hinanden i at få en bordtennisbold i modstanderens krus med øl.

Hvis en af dine studiekammerater skal giftes, er det derfor oplagt med et Beer Pong bord, hvor I kan spille om øl. Husk de essentielle krus og bordtennisbolde, så I er helt klar til konkurrencer om bordet.

Lav sjove og studierelevante udfordringer

Hvis I har gået på samme studie, er det nemt og sjovt at lave fagrelevante udfordringer. Har I med en humanist at gøre, kan I lege sjove ordlege eller udfordre i at huske specifikke og mærkværdige detaljer og fakta.

Til den naturvidenskabelige er det oplagt med besværlige regnestykker, der ender ud i små gevinster, eller byg dagen op omkring et specifikt emne for at udfordre de små grå. Hvis du skal have hjælp til at lave lege, kan du online finde spil som Kahoot, der indbyder til at lave jeres egne sjove udfordringer.

Tænk SU-venligt budget

Det er både en udfordring, men også nødvendigt at du udtænker et SU-venligt budget til polterabenden. Som studerende er der ikke det store økonomiske overskud, og derfor bør du være opmærksom på, at budgettet ikke stikker helt af. Særligt når der oveni skal arrangeres bryllup, bugner kontoen ikke.